KERTEMINDE

HAVNEFEST

D. 31. juli & D. 1. august 2026

- Så Sejler Vi!

Formandens forord

Ja, den er god nok – Havnefesten 2026 er klar den 31. juli og 1. august, og vi glæder os til endnu en gang at byde velkommen til to dage fyldt med stemning, musik og uforglemmelige øjeblikke ved Kerteminde Havn.

Vi kan ikke lade være: vores trofaste gæster skal forkæles. Derfor udvider vi i år det kulinariske område markant. På pladsen finder I fem forskellige foodtrucks, hver med sit eget særpræg og menukort. Her kan alle, der får “behov for lidt til maven”, finde noget, der frister – uanset om man er til det klassiske, det krydrede, det søde eller det overraskende. Endvidere er der på pladsen lørdag eftermiddag også mulighed for at købe en isvaffel fra Vaffelhusets mobile vogn. Den finder I ved røgeriet, hvor der også er gratis hoppeborg og Det Flyvende Kuffertcirkus til de mindste.


Kroerne er de samme, og musikken er som altid nøje udvalgt til at skabe den helt rigtige blanding af nostalgi, fest og fællesskab. Det er her, minderne opstår – og hvor gamle minder får nyt liv.

Har du brug for at genopfriske minderne fra tidligere Havnefester, så kig forbi den lille biograf, som vi har indrettet i hjørnet for enden af den store kassehal. Her viser vi filmklip fra Havnefesten 1976 (for præcis 50 år siden). Vi har givet denne lille happening et måske lidt frækt navn: “Se hvem din mor kyssede med…”. Selv de mest erfarne havnefestgæster kan risikere at blive overrasket.

Hele holdet bag Havnefesten 2026 har arbejdet seriøst og målrettet gennem de seneste 10 måneder for at gøre årets fest mulig. Som formand vil jeg gerne rette en stor og hjertelig tak til alle de frivillige kræfter, der har lagt tid, energi og engagement i dette lange, seje træk.

Uden jer – ingen havnefest.

Lad os sammen skabe endnu en sommerfest, der vil blive husket.

Jørgen Larsen
Formand for Kerteminde Havnefest

Nyheder

SPONSORER